Basisviden

UDVID DIN THERMOMIX-VIDEN

Foruden at forsyne dig med flere tusinde lækre idéer til madlavning og bagning vil vi også gerne være sikre på, at vores kunder ved, hvordan de bruger Thermomix sikkert og korrekt. Følgende ikoner illustrerer alle de relevante sikkerhedsregler – hver enkelt præsenteres for dig med den tilhørende forklaring. Klik dig igennem de tre Thermomix Basis-afsnit “Basis”, “Brug” og “Tilbehør”, og få alt at vide om sikker håndtering af din Thermomix.

Basics

Grundlæggende sikkerhed

  • Icon food only
    KUN TIL MAD
    Thermomix er et madlavningsapparat, som kun er beregnet til tilberedning af mad.
  • Icon handle with care
    VÆR FORSIGTIG
    Vær forsigtig, når du laver mad med Thermomix, og sørg for, at brugere, som er nybegyndere, overvåges eller lærer at bruge Thermomix. Pas altid på, og sørg for, at der ikke er børn i nærheden under madlavning med Thermomix.
  • Icon check
    UNDERSØG DEN
    Undersøg din Thermomix og tilbehøret, såsom tilslutningsledning, røreskålen, låget eller lågets tætningsliste (kun TM31) for mulige skader før hver brug. Må kun bruges i ubeskadiget tilstand, og hvis delene kan sættes rigtigt sammen.
  • Icon keep dry
    HOLD KABINETTET TØRT
    Nedsænk ikke Thermomix kabinettet i vand. Sørg for, at der ikke trænger vand, væske eller faste fødevarer ind i kabinettet. Gør kun kabinettet rent med en fugtig klud. Thermomix skal frakobles fra el-nettet før rengøring.
  • Icon green sealing ring
    BRUG DEN GRØNNE TÆTNINGSLISTE
    Brug altid kun din Thermomix TM31 med den grønne tætningsliste sat rigtigt i røreskålens låg. Hvis du ikke har en grøn tætningsliste, kan du bestille en via din lokale kundeservice.
  • Icon replace 2 years
    HUSK AT UDSKIFTE
    Tætningslisten (kun TM31) bør udskiftes hvert andet år eller tidligere i tilfælde af skader eller lækage. Brug kun originalt Vorwerk Thermomix tilbehør.
  • Icon sharp blades
    SKARPE BLADE
    Knivenes blade er meget skarpe. Hold kun på øverste del af kniven, når den skal fjernes eller sættes på igen. Rør ikke ved kniven, når Thermomix er i brug.
  • Icon right position
    FIND DEN RIGTIGE PLACERING
    Anbring din Thermomix på en ren, solid, jævn og ikke-opvarmet overflade, så den ikke glider. Sørg for, at Thermomix placeres væk fra kogeplader, da den kan brænde, hvis den opvarmes.
  • Icon it moves
    DEN KAN BEVÆGE SIG
    Hold din Thermomix i tilstrækkelig afstand fra overfladens kant, for når den ælter dej eller hakker madvarer, kan Thermomix bevæge sig. Hold hele tiden øje med maskinen, når den er i brug.

Sikker brug

  • Icon sizes
    MÅ IKKE OVERFYLDES
    Overskrid aldrig angivelserne af det maksimale fyldningsniveau på røreskål, kogeindsats eller Varoma og overfyld aldrig Thermomix. Hold øje med niveaumærkningen på røreskålen hver gang, der tilsættes flere ingredienser. Overfyldning af røreskålen eller Varoma påvirker Thermomix sikkerhedsfunktionerne og kan medføre alvorlige kvæstelser.
  • Icon boiling hot
    KOGENDE VARMT
    Anbring målebægeret korrekt i hullet i røreskålens låg for at undgå, at der slipper varm mad ud. Hvis der kommer mad ud af denne åbning i låget eller andre steder, sænk straks hastigheden og hold den på hastighed "1" i mindst 3 sekunder, før låget drejes til åben stilling (kun TM31). Vent på afkøling, undersøg fyldningsniveauet, og reducer dette efter behov.
  • Icon Thermomix cup
    BRUG MÅLEBÆGERET
    Dæk ikke hullet i røreskålens låg med andet end målebægeret, som er konstrueret til og leveres sammen med din Thermomix. Dæk ikke målebægeret til, for så kan dampen ikke slippe ud, og apparatet kan komme under tryk og forårsage alvorlige kvæstelser.
  • Icon hot accessories
    VARMT TILBEHØR
    Mange af Thermomix delene bliver varme eller udleder varm damp, når de varmes op til temperaturer over 60 °C. Hold derfor en vis afstand, og vær forsigtig ved håndtering af varme genstande. Hold aldrig på målebægeret under tilberedning af mad ved over 60 °C.
  • Icon steaming hot
    DAMPENDE VARMT
    Der slipper varm damp ud fra siderne og oversiden af Varomalåget, når du bruger Varoma. Rør kun ved håndtagene på Varomaens sider. Der vil stadig komme varm damp op gennem hullet i røreskålens låg, når hele Varoma tilbehøret fjernes.
  • Icon time
    TAG DIG GOD TID
    Sæt hastigheden ned, og vent i mindst 3 sekunder, indtil den tilberedte mad er holdt op med at bevæge sig. Først nu må du dreje knappen til indstillingen "låg åbent" (kun TM31), og derefter åbnes låget forsigtigt.
  • Icon turbo
    BRUG KUN TURBO TIL KOLD MAD
    Brug kun turboindstillingen til behandling af kolde ingredienser. Brug ikke turboindstilllingen til behandling af varm mad.
  • Icon speed up
    ØG HASTIGHEDEN LANGSOMT
    Efter at have lavet mad ved høje temperaturer blendes ved gradvist at øge hastigheden trin for trin (kun TM 31).
  • Icon speed down
    SÆNK HASTIGHEDEN LANGSOMT
    Efter at have blendet, sænkes hastigheden gradvist og holdes på hastighed "1" i mindst 3 sekunder (kun TM31).

Tilbehør

  • Icon green sealing ring
    BRUG DEN GRØNNE TÆTNINGSLISTE
    Brug kun din Thermomix TM31 med den grønne tætningsliste sat i røreskålens låg. Hvis du ikke har en grøn tætningsliste, kan du bestille en via din lokale kundeservice.
  • Icon lock
    LÅS RIGTIGT
    Sørg for, at alle dele (herunder kniven, tætningsringen til kniven, røreskålens bund, røreskålen, røreskålens låg, målebæger og Varoma) er korrekt fastlåst og anbragt sådan, som det er meningen.
  • Icon open carefully
    ÅBN FORSIGTIGT
    Røreskålens låg skal åbnes forsigtigt – brug aldrig vold for at åbne det. Til TM31: Låget må kun åbnes, når den behandlede mad er holdt op med at bevæge sig og hastighedsvælgeren peger på indstillingen "låg åbent".
  • Icon
    UNDGÅ KOPIER
    Brug kun originale dele eller tilbehør, som leveres sammen med, og som er konstrueret til din Thermomix.